Danmarks nye bud på digital radio, hvor nysgerrighed og passion for musik og kultur driver drømmen om at skabe et stærkt og varmt radiofællesskab. Det er to erfarne og populære værter, Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe, der har skabt Radio Mars. En radiostation der går i den modsatte retning end alle andre kanaler i Danmark. Her spiller musikken hovedrollen og det er ikke bare hitlisterne, der dikterer indholdet.
Radio Mars spiller mindre af det, de andre spiller mest og mere af det, de andre ikke har opdaget.
Tankerne bag Radio Mars har vi beskrevet i vores “grundlov” Mars Missionen, der lyder sådan her:
Alex Nyborg Madsen, kendt for sin imponerende karriere inden for dansk radio og tv, bringer sin musikalske indsigt og velkendte stemme til mixet. Med årtiers erfaring bag sig er Alex kendt for at tilrettelægge musikprogrammer, der ikke kun underholder men også oplyser og inspirerer. Hans passion for musik spænder bredt og er med til at sikre den musikalske variation på Radio Mars.
Søren Rebbe tilføjer sin egen fingerspitzgefühl til stationen. Altid med et glimt i øjet og et åbent sind overfor nye spændende navne i musik og kultur. Ofte krydret med en fodboldmetafor og en afvæbnende selvironi. Søren har sig selv med i alle emner, han engagerer sig i og han giver lytterne mere end bare musikken – de får bevægende, rørende eller skæve historier bag musikken, og samtaler med kunstnere, der udfordrer og engagerer. Samarbejdet mellem Alex og Søren er dynamisk. Sammen gør de hinanden bedre, skarpere og sjovere og de deler visionen om at skabe en platform, der afspejler mere af musikscenen end bare tidens 15 mest populære sange.
Radio Mars er ikke kun et produkt af sine grundlæggere – det er også resultatet af et frugtbart samarbejde med Digidi, en innovatør inden for digitalt indhold. Gennem dette partnerskab sikres det, at Radio Mars ikke kun er tilgængelig, men også leverer en lytteoplevelse af høj kvalitet. Ved at oprette et abonnement gennem Digidi Profile, får lytterne adgang til alle Radio Mars’ programmer on demand– og abonnementet er med til at sikre kanalens udvikling; både på indhold og den tekniske løsning.
På Radio Mars er vi drevet af en passion for musik og troen på radioens evne til at forbinde, oplyse og underholde. Vi inviterer dig til at blive en del af vores fællesskab. Tilslut dig vores mission. Lyt med og spred budskabet.
Velkommen til Radio Mars – der er liv på Mars.
Alex Nyborg Madsen, født 1. august 1960, er en anerkendt dansk radio- og tv-vært, sanger og fotograf. Kendt for sin, næsten 40 år lange karriere i DR, hvor lytterne satte pris på hans afslappede stil og musikalske indsigt. Dette har især gjort sig gældende indenfor radioprogrammerne Maskinen på P3, Erotica, Madsen på P4 og P5 og ikke mindst udsendelserne, hvor gæsten var den daværende Kronprins Frederik. Udover at være en markant mediepersonlighed, har Alex og gjort sig bemærket som sanger i flere bands, hvor man har oplevet hans forkærlighed for rock, americana og den gode melodi. Hans alsidige talent og varme personlighed har gjort ham til en populær og respekteret figur i dansk underholdningsindustri. Alex er den ene af de to grundlæggere af Radio Mars.
Søren Rebbe født d. 4. maj 1969 er radiovært. Karrieren strækker sig over Radio Sydhavsøerne på Falster i 80’erne og 90’erne til DR fra 1996. I DR startede den sympatiske og humoristiske Rebbe som ”drivetime” vært på morgenradio og eftermiddagsradio. Søren er kendt for programmer som Det Er Dansk, Studie 4, Brødrene, Rebbes Vikarservice, Søren & Mette og Studie 5. Hans tv arbejde inkluderer Sommervejret på DR1, Valg i Kommunen på DR2, speaker på TV3 ligesom han har medvirket i TV-serien Rejseholdet. Søren er passioneret fodboldmand. Han er stadionspeaker for Brøndby IF igennem 10 år. Sammen med filmmanden Jesper Jarl Becker stod Søren bag filmen om Brøndby IF, KLUBBEN’ (2023). Søren stod også bag podcasten FODBOLDKLUBBEN og var ankermand på Verdens Bedste Fodboldrejse. Søren er den anden af de to grundlæggere af Radio Mars.
Ken er medstifter af og har drevet videodelen med vlogging i 'Alex Nyborg Madsen Studios', som er et foto-, video- og lydstudie. Han er en fast del af crewet, når Søren og Alex, som 'Brødrene', optræder på Tønder Festival. Igennem et årti har han stået for videodækning, teknik og PR under showet. Ken er trommeslager, tømrermester, byggeleder, café-ejer - og elsker musik.