Christian Beyer, født 16. april 1980, en ægte musikentusiast med en forkærlighed for de hårdere genrer. En ivrig koncertgænger, musikquiz-deltager, vært ved Rockquizzen i København og på Copenhell Metalquiz.
Det hele startede i 1995, hvor han blev medvært i metal-programmet “Stålværket” på Radio SLR og siden pladepusher i T.P. Musik. Dette ledte til en ansættelse på musikselskabet Target i 2005 og frem til 2016. Christian har været ansat på Universal Music Danmark siden 2016 som senior manager blandt andet med ansvar for de fysiske udgivelser, katalog og sync/licensering.
Christian er vært på Radio Mars hård rock- og metal-program “Rød Tråd”, der sendes hver søndag kl. 20.00. Selv om det primært er de tungere toner der fylder i programmet, lytter Christian også til meget andet inden for pop, rock, alternative, filmscores osv., med en filosofi “Hvis musikken kan mærkes og fænger, så er genren fuldstændig ligegyldig”.


